Mad og måltider

Mad og drikke er forbundet med hygge, glæde og sociale kontakter – faktorer som fremmer livskvaliteten.

Vi er opmærksomme på at appetitten kan være nedsat for mange patienter, og at der derfor skal tages særlige hensyn. Der serveres måltider på følgende tidspunkter

Morgenmad kl. 8.00 – 10.00
Frokost kl. 11.30 – 13.00
Aftensmad kl. 17.00 – 18.30

Det er muligt at spise i opholdstuen sammen med de øvrige patienter pga,  nen du kan også få serveret maden på stuen, når du har lyst. Som patient vil du kunne få tilbudt vin og øl til maden.
Om eftermiddagen er der hjemmebagt kage.
Udover de faste måltider kan vi løbende tilbyde suppe, is, fromage, frugtgrød, hjemmelavet proteindrik m.v.
Patienter med specielle ønsker eller allergier er meget velkomne til at sige det til medarbejderne, så vil vi gøre vores bedste for at opfylde dette.

 

Mad til pårørende

Du har som pårørende mulighed for selv at medbringe mad og drikke og opbevare det på stuen, hvor der er køleskab med en lille fryser. Døgnet rundt kan der købes kaffe og te.
Der kan også købes mad i kantinen på Filadelfia, der har åbent mandag-fredag kl. 11.00 – 13.00. Bemærk der kan være ændrede åbningstider i forbindelse med højtider og helligdage. Eller man kan handle eller spise i det nærliggende indkøbscenter.

Vi har et stort fælleskøkken, hvor I kan lave jeres egen mad og kaffe samt benytte diverse service. Man står selv  for oprydningen.